For anden gang i karrieren skifter Mathias “Zanka” Jørgensen fra FC København til udlandet.
Denne gang går turen til Huddersfield, som i sidste sæson rykkede op i Premier League.
– Jeg ser frem til at prøve mig af i verdens største liga for en spændende klub, der virkelig er på vej frem.
– Det glæder jeg mig til at blive en del af, selv om jeg kommer til at savne København og alle de mennesker, der er med til at gøre FCK til en helt speciel klub, siger Zanka til FCK’s hjemmeside.
Han er tidligere skiftet fra FCK til hollandske PSV Eindhoven. Men skiftet til Holland blev ikke nogen succes, så han vendte tilbage til FCK.
/ritzau/











