Macron vil barbere fransk parlament ned med en tredjedel

    Der skal skæres gevaldigt ned i antallet af politikere i det franske parlament, hvis det står til landets nyvalgte præsident, Emmanuel Macron.

    Han vil have reduceret parlamentet med en tredjedel i begge kamre. Det siger han i en tale i slottet i Versailles.

    Ved at barbere i antallet af politikere vil kvaliteten blive bedre, mener præsidenten.

    Macron sagde også i valgkampen, at han ville pille ved, hvor mange politikere der bør sidde i parlamentet.

    Der er 348 medlemmer af det franske senat. I Nationalforsamlingen sidder 577 medlemmer.

    /ritzau/AFP