Mærsk-gruppen oplever lige nu et stort it-nedbrud, som opstod omkring tirsdag klokken 13.30.
Koncernens presseafdeling siger til Ritzau:
– Vi kan bekræfte, at Mærsks it-systemer i øjeblikket er nede på tværs af mange lokationer og forretningsenheder.
– Vi er i gang med at undersøge situation nærmere. Sikkerheden for vores medarbejdere, vores drift og vores kunders forretning er vores topprioritet.
Det er uvist, hvor omfattende nedbruddet er.
Men blandt andet koncernens kontorer i Storbritannien, Panama og Venezuela har på Twitter meddelt, at man er påvirket af problemerne.
/ritzau/











