Politiet har hundepatruljer i gang søndag eftermiddag og først på aftenen i forsøget på at finde en pige, der er forsvundet fra en institution i Hald Ege ved Viborg.
Pigen er syv år og hedder Sara. Barnet er handicappet og har næsten intet sprog, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Sara forsvandt ved 16-tiden søndag. Tre timer senere er hun endnu ikke dukket op.
I meddelelser på Twitter opfordrer politiet borgere til at deltage i eftersøgningen. Folk anmodes om at tjekke haver og udhuse.
Også taxichauffører i området er blevet bedt om at holde udkig, oplyser politiet.
/ritzau/











