Ungt brødrepar indlagt i Falster med knivstik i arm og lår

    To brødre er blevet kørt på hospitalet, efter at de er blevet stukket med kniv natten til lørdag i Nakskov.

    Brødrene er henholdsvis 17 og 20 år. De er blevet stukket i henholdsvis arm og lår.

    Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

    De to brødre er blevet indlagt på et sygehus i Nykøbing Falster, oplyser vagtchef Jan Nielsen.

    – De er, så vidt vi er blevet fortalt, uden for livsfare, og vi er i gang med undersøgelserne nu. Vi har ikke noget om motiv eller gerningsmand endnu, men vi bliver klogere senere, siger vagtchefen tidligt lørdag morgen.

    /ritzau/