Person truede med skoleskyderi i Esbjerg på socialt medie

    En person har tirsdag på et socialt medie truet med at møde op og skyde på Spangsbjergskolen i Esbjerg.

    Derfor er Syd- og Sønderjyllands Politi lige nu massivt til stede ved skolen.

    Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

    Den formodede gerningsmand kom dog aldrig til skolen og er tirsdag eftermiddag blevet anholdt på en anden adresse i Esbjerg.

    Skolen iværksatte sin beredskabsplan. Hverken elever eller personale er kommet til skade, skriver politiet.

    /ritzau/