Jordskred udløst af silende regn dræber 26 i Bangladesh

    Flere jordskred efter voldsomt regnvejr har de seneste to dage dræbt mindst 26 mennesker i det sydøstlige Bangladesh, siger to lokale politibetjente.

    20 personer, og blandt dem fire soldater, omkom i et jordskred i distriktet Rangamat. Seks er omkommet i distriktet Bandarban mandag og tirsdag.

    Det asiatiske land bliver ofte ramt af voldsomt vejr og regn, som udløser jordskred.

    I 2007 blev næsten 4000 mennesker dræbt, da en cyklon ramte landet. De fleste omkom som følge af oversvømmelser og jordskred i kølvandet på stormen.

    /ritzau/AFP