Fyret FBI-direktør afslører eget læk af samtale med Trump

    Den tidligere FBI-direktør James Comey fik en ven til at lække et memo om en samtale mellem ham selv og den amerikanske præsident, Donald Trump, til pressen.

    Det fortæller Comey i en høring i Senatet torsdag.

    Under samtalen mellem Comey og Trump bad præsidenten den daværende FBI-direktør om at skrotte en undersøgelse af tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

    Comey besluttede at dele samtalen med offentligheden, efter at Trump havde ladet forstå, at der eksisterer lydoptagelser af deres møder.

    /ritzau/