Kampen mod terror ender med et nederlag til dem, som ikke ønsker frihed og demokrati.
Det udtaler udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) efter lørdagens angreb i London, hvor seks civile og tre angribere har mistet livet.
– Terror må ikke få os til at tvivle på forsvaret for de helt grundlæggende værdier i vores samfund og troen på frihed og demokrati.
– Men vær ikke i tvivl: Vi kommer til at sætte hårdt mod hårdt, og vi kommer til at vinde, siger Samuelsen i en skriftlig kommentar til Ritzau.
/ritzau/











