Titusinder rømmer tysk rockfestival efter terroralarm

    Den store tyske musikfestival Rock am Ring er blevet afbrudt på grund af mistanke om en terrortrussel.

    – Vi har ikke andet valg. Vi er nødt til at afbryde festivalen, siger arrangøren ifølge avisen Bild.

    Festivalen i Nürnberg har normalt titusinder af gæster, og den løber over pinseweekenden.

    – På grund af en terrortrussel har politiet bedt arrangøren af Rock am Ring om at afbryde festivalen midlertidigt som en forebyggende foranstaltning. Men også for at politiet kan efterforske på stedet, hedder det.

    Alle gæster skal forlade festivalpladsen stille og roligt, lyder opfordringen.

    Gæsterne kan gå til udgangene eller til campingområderne, skriver nyhedsbureauet dpa.

    /ritzau/