Lebogang Phiri skifter til fransk fodbold

    For to dage siden blev det officielt, at Lebogang Phiri ville stoppe i Brøndby efter denne sæson.

    Den sydafrikanske fodboldspiller havde kontraktudløb i den danske klub og ville gerne prøve sig af i en anden liga.

    Tirsdag blev det så officielt, at Lebogang Phiri skifter til Guingamp i fransk fodbold.

    Det meddeler Guingamp på klubbens hjemmeside.

    Klubben skriver, at 22-årige Lebogang Phiri har fået en fireårig kontrakt.

    Guingamp blev nummer ti i den franske liga.

    Lebogang Phiri nåede cirka fire og et halvt år i Brøndby.

    I foråret 2013 scorede han det afgørende mål, da Brøndby med en 1-0-sejr ude over AC Horsens reddede sig fri af nedrykning.

    Hvis Brøndby havde tabt kampen, var klubben rykket ud af den bedste række.

    /ritzau/