Politi og soldater er sendt til et uddannelsessted i Trafford-området i Manchester, oplyser politiet i den britiske storby.
Myndighederne reagerer på et alarmopkald fra uddannelsesstedet, skriver BBC.
Hærens bombeeksperter er også sendt dertil, meddeler politiet ifølge AFP.
Flere veje i området er spærret af.
– Vi kan bekræfte, at hændelsen er på Linby Street i Hulme, skriver politiet på Twitter.
Samtidig med, at politi og soldater ankom til uddannelsesstedet i udkanten af Manchester, holdt briter over hele landet klokken 12 et minuts stilhed til ære for ofrene for bombeangrebet mandag aften.
/ritzau/











