Britisk politi jagter medsammensvorne til bombeangreb

    Britisk politi jagter medsammensvorne, som måske hjalp Salman Abedi i et angreb i Manchester mandag, da 22 personer blev dræbt under en koncert.

    Politiet arbejder med den teori, at den 22-årige brite med libyske rødder fik hjælp til at bygge sin bombe.

    – Spørgsmålet er: Handlede han på egen hånd, eller var han med i et netværk af andre, som ville dræbe. Det er spørgsmålet, vi fokuserer på, siger kilden.

    Efterretningskilden lægger vægt på, at det er vanskeligt at konstruere en bombe.

    – Bekymringen går på, at der kan være andre, som hjalp ham med at bygge bomben. At bygge en bombe af denne slags kræver en vis ekspertise og kompetence, siger kilden.

    /ritzau/Reuters