Brandvæsnet arbejder onsdag eftermiddag i en bygning i Nansensgade i København, hvor der er udbrudt ildebrand.
Det oplyser vagtchef ved brandvæsenet Kristian Næsted.
– Der er kraftig røgudvikling fra taget, men branden er ikke brudt igennem. Der er meldinger om, at branden har spredt sig til en anden etage, nemlig fjerde sal, siger han.
Der er intet, der tyder på, at der er nogle personer, der er kommet til skade i forbindelse med branden.
Anmeldelsen tikkede ind klokken 13.16.
/ritzau/











