Ny dagpengeaftale skal hjælpe selvstændige

    – Alle skal have tryghed, hvis de mister deres job, uanset hvordan de er beskæftiget.

    Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), efter at regeringen torsdag har indgået en aftale om et nyt dagpengesystem med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

    Med det nye dagpengesystem for selvstændige og det parterne kalder “atypisk beskæftigede” bliver det i højere grad muligt at anerkende, at en person kan have flere typer af beskæftigelse. Og det skal ikke stille personen dårligere i dagpengesystemet.

    /ritzau/