Tyrkere i Tyskland må ikke stemme om dødsstraf i hjemlandet

    Tyskland vil forbyde landets tyrkiske statsborgere at stemme ved en mulig folkeafstemning i Tyrkiet om at genindføre dødsstraf

    Det siger Steffen Seibert, der er talsmand for den tyske regering til nyhedsbureauet dpa.

    Der er endnu ikke konkrete planer om en afstemning, hvor tyrkerne kan kræve dødsstraf tilbage. Dog tager Tyskland allerede nu afstand fra muligheden.

    – Det er politisk utænkeligt, at vi tillade en sådan afstemning i Tyskland om et emne, der strider imod vores forfatning og de europæiske værdier, siger Seibert.

    /ritzau/