Håndgranat på gymnasium koster russisk teenager livet

    En russisk teenager er blevet dræbt, efter at en håndgranat eksploderede på et gymnasium i Dagestan i Kaukasus.

    11 andre er såret.

    Det siger en talsmand for Indenrigsministeriet i Dagestan ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

    En elev havde taget håndgranaten med i skole.

    – Ifølge bekræftede oplysninger gik en håndgranat af i et it-lokale på et gymnasium. Det var en elev, der havde taget den ind på skolen, siger talsmanden.

    Årsagen til eksplosionen er angiveligt, at granaten ikke blev håndteret korrekt.

    /ritzau/Tass