Egyptens parlament har vedtaget en tre måneder lang undtagelsestilstand i landet.
Det oplyser Egyptens statslige tv-station.
Landets præsident, Abdel Fattah al-sisi, meddelte allerede søndag aften, at undtagelsestilstanden var på vej til landet.
Det skete, efter at mindst 45 personer mistede livet i bombeattentater mod to kirker.
Den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat hævder at stå bag angrebene, der efterlod over 100 sårede.
Den første bombe blev sprængt i St. George Church i Tanta i Nildeltaet.
Efter par timer senere eksploderede den anden foran Saint Marks Katedralen i Alexandria.
Egyptens kristne, der kaldes koptere, har været mål for et stigende antal angreb siden 2014.
Her bredte Islamisk Stat sig ud over regionen fra Syrien og Irak og angreb religiøse mindretal.
Kopterne anslås at udgøre op mod ti procent af Egyptens befolkning på cirka 80 millioner indbyggere.
/ritzau/Reuters











