Syrisk stats-tv: Amerikansk aggression har ramt militærbase

    Syrisk stats-tv rapporterer natten til fredag dansk tid, at “amerikansk aggression” har målrettet en syrisk militærbase med “en række missiler”.

    Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

    – En amerikansk handling af aggression er blevet begået mod syriske militære mål med flere missiler, rapporterer kanalen ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Det sker kort tid efter nyheden om, at USA har affyret flere end 50 Tomahawk-krydsermissiler mod en syrisk luftbase nær byen Homs i Syrien.

    Det sker som reaktion på det, som amerikanerne mener er den syriske regerings brug af kemiske våben i et angreb i Idlib-provinsen tirsdag.

    Det oplyser embedsmænd fra det amerikanske hær ifølge NBC News natten til fredag dansk tid.

    /ritzau/