To personer er angrebet af mand med kniv på svensk jobcenter

    En kvinde og en mand er stukket ned med kniv på et svensk jobcenter. Ofrene er ikke ansat i jobcentret, men de er tilknyttet et samarbejde med centret.

    De to ofre er blevet kørt på det nærliggende sygehus i Falun. Kvinden er ifølge politiet alvorligt såret, mens manden er sluppet med mindre skader.

    Overfaldet skete klokken 9.12 i byen Borlänge, der ligger midt af Sverige.

    Den mistænkte bag angrebet er anholdt. Et kvarters tid efter overfaldet meldte sig han sig til politiet på den lokale politistation i Borlänge.

    – Ifølge mine oplysninger skulle han være gået hen til politistationen, hvor han blev anholdt uden dramatik, siger Stefan Dangardt, der er pressemedarbejder hos politiet.

    Der er tale om en mand i halvtredserne. Det er endnu uklart, hvorfor han gik til angreb. Han sigtes for drabsforsøg og groft overfald.

    – Nu skal vi undersøge gerningsstedet og sikre alle spor. Vi skal også tale med vidner og afhøre den sigtede om anklagerne, siger Stefan Dangardt til svenske Expressen.

    /ritzau/TT