Fly fra Anden Verdenskrig med lig er dukket op

    Vraget af et fly fra Anden Verdenskrig er fundet nær Birkelse ved Aabybro, skriver nordjyske.dk tirsdag.

    Der befinder sig et lig i vraget, ligesom der er ammunition til stede.

    Resterne af flyet lå under jorden, og det var ved hjælp af en metaldetektor, at det opsigtsvækkende fund blev gjort.

    Hærens ammunitionsryddere er blevet bedt om at rykke ud, og også politiet er på sagen, oplyser nordjyske.dk.

    Der er tale om et tysk fly.

    Området ved vraget er afspærret, oplyser nordjyske.dk.

    Umiddelbart kendes flytypen ikke. For nogle år siden – i 2012 – blev et tysk bombefly bjærget fra havet ud for Hirtshals.

    Dette fund blev betegnet som lidt af en sensation, idet der var tale om et Heinkel-bombefly, som der er fundet meget få vrag af.

    /ritzau/