Den danske fodboldangriber Nicklas Bendtner rejser til norsk fodbold for at forsøge at få sparket liv i karrieren.
Bendtner skifter fra Nottingham Forest i den næstbedste række i England til den norske mesterklub, Rosenborg, hvor han har underskrevet en treårig aftale.
– En fantastisk tilgang for os og for norsk fodbold. At en sådan profil kommer til Rosenborg og Eliteserien, må vi være stolte af, siger Rosenborgs sportschef, Kåre Ingebrigtsen til klubbens hjemmeside.
/ritzau/











