Kemikalieudslip ved Slagelse Svømmehal

    Der er tirsdag morgen målt giftige dampe ved Slagelse Svømmehal. Derfor er et område omkring svømmehallen afspærret. Svømmehallen ligger lige ved siden af Antvorskovskolen.

    – Jeg kan bekræfte, at der er et kemikalieudslip i området omkring Slagelse Svømmehal, men jeg kan endnu ikke sige meget om det, siger vagtchef Jens Frederiksen til TV ØST.

    Vagtchefen kan ikke oplyse, om nogle mennesker har indåndet dampene.

    Meldingen om kemikalieudslippet kom klokken 06.26.

    /ritzau/