Hvis der opstår udfordringer og problemer med bederum, skal de håndteres på de enkelte uddannelsesinstitutioner.
Det er holdningen blandt størstedelen af partierne i Folketinget, der tirsdag drøftede et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner.
Kun Socialdemokratiet vil indføre et forbud. Men partiet fortæller, at det vil ændre på formuleringen og indhente mere viden om, hvorvidt et nyt lovforslag er nødvendigt. Derfor har partiet i sinde at stemme blankt til DF’s forslag.
VLAK-regeringen vil i stedet for et lovindgreb sende et såkaldt hyrdebrev til institutionerne med støtte til “at lave lokale regler for, hvordan tingene skal fungere”.
Og det er en god idé, mener SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark.
– Fordi man respekterer, at vi har decentrale lokale institutioner, men også samtidig tør sende et politisk signal, siger han fra talerstolen i folketingssalen.
Han har allerede gjort sig tanker om, hvad der skal stå i brevet.
– Jeg synes blandt andet, at der skal stå, at uddannelserne skal have en kritisk tilgang til religiøs udøvelse på uddannelserne. Især hvis det generer andre eller medfører social tvang.
– Så skal der være en guideline til, hvordan uddannelserne kan bekæmpe negativ social kontrol, siger han.
Derudover mener han, at der bør kigges på konsekvenserne for dem, der udøver social kontrol over for andre.
Hos De Radikale er man heller ikke tilhænger af et forbud. Det fortæller ungdomsuddannelsesordfører Lotte Rod fra talerstolen.
– Det vigtige med radikale øjne er at bekæmpe social kontrol. Og vi gør ikke noget mod social kontrol ved bare at fjerne et rum, lyder det fra ordføreren.
– Vi vil gerne diskutere med undervisningsministeren, hvis der er behov for, at vi kan give endnu større støtte til skolerne, flere folk der kan rykke ud og hjælpe skolerne med at bekæmpe social kontrol, siger hun.
Også i Enhedslisten og Alternativet ser man eventuelle problemer med bederum som lokale anliggender.
/ritzau/
