Tre personer er mandag formiddag kommet til skade i en eksplosion på en byggeplads i Gentofte.
Ulykken skete i forbindelse med, at arbejderne ville sprænge en betonvæg i stykker, oplyser Nordsjællands Politi.
Ved middagstid ved man endnu ikke, hvor slemt de tre personer er tilredt.
Byggepladsen ligger på Gersonsvej. Ifølge Ekstra Bladet er der flere ambulancer på stedet.
/ritzau/











