Kvinde er i livsfare efter påkørsel i Aarhus

    En kvinde er onsdag aften i livsfare, efter at hun blev kørt ned af en bil i Aarhus.

    Politiet fik alarmen om ulykken i Langelandsgade klokken 18.

    Østjyllands Politi har midt på aftenen ikke identificeret offeret med sikkerhed, men der er formentlig tale om en 66-årig kvinde fra byen.

    – Der er tale om en fodgænger, der bliver ramt af en bil, fortæller vagtchef Peter Hunniche.

    Politiet har midt på aftenen ikke yderligere oplysninger om ulykken.

    /ritzau/