Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kommer ikke til at give et helt konkret løfte med beløb på, når han og Nato-kollegerne onsdag eftermiddag for første gang møder USA’s nye forsvarsminister, James Mattis.
Mattis vil støttet af Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg lægge pres på de allierede for at leve op til målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvaret i 2024.
Men Hjort er bundet af femårige danske forsvarsforlig. Og han kan kun love, at regeringen vil lægge op til “et substantielt løft” i forhold til de 1,17 procent, Danmark bruger i øjeblikket.
– Jeg kan jo først konstatere, at vi har opfyldt den ene betingelse, nemlig at vi har stoppet tilbagegangen i forsvarsudgifterne og har haft en stigning de sidste par år.
– Vi deler jo opfattelsen af, at landene skal yde deres fair share. Og vi har jo vendt tilbagegangen, siger Hjort.
Den tidligere finansminister minder om, at Danmark indtil slutningen af 80’erne faktisk lå over de to procent. Men selv om han siger, at “vi skal den vej”, og at “pilen skal pege opad”, vil han ikke sætte tal på, hvor meget det skal være.
– Det vil jeg meget nødig udtale mig om. Men det er klart, at der skal vises en stigende kurve i den næste femårige forsvarsforligsperiode.
USA’s nye præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at de øvrige 27 Nato-lande skal bære en større del af den økonomiske byrde i Nato.
Sidste år var det kun fire lande ud over USA – Storbritannien, Grækenland, Estland og Polen – der levede op til målsætningen om at bruge mindst to procent af bnp på forsvaret.
Tirsdag gjorde generalsekretær Jens Stoltenberg det klart, at målsætningen også gælder Danmark.
– Jeg er vældig taknemmelig for alt det, Danmark bidrager med til Nato. Danmark har på flere områder vældig avancerede og moderne styrker.
– Men der er behov for mere fra Danmark. Der er behov for større dybde og mere af det højkvalitetsforsvar, Danmark allerede har, sagde Stoltenberg tirsdag på en briefing med danske og norske journalister.
/ritzau/
