70-årig mand anklaget for at bestille overgreb mod børn

    En 70-årig mand er anklaget for at have bestilt livestreamede overgreb på børn via internettet hundredvis af gange.

    Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

    I alt er manden tiltalt for 346 forhold om medvirken til voldtægt og overgreb.

    Fra sit hjem i Brøndby skal manden have bestilt, betalt og overværet overgreb og voldtægt af filippinske børn på sin computer.

    Den 70-årige mand blev anholdt i februar 2016 og har siddet varetægtsfængslet lige siden.

    /ritzau/