Danmark er medvært for håndbold-VM for kvinder i 2023

    Danmark skal sammen med Norge og Sverige afvikle håndbold-VM for kvinder i 2023, oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) på sin hjemmeside.

    Det Internationale Håndboldforbund (IHF) annoncerede det lørdag eftermiddag som en nyhed under det igangværende VM for herrer i Frankrig.

    Dermed er det tre lande fra Skandinavien, som sammen skal afholde verdensmesterskaberne.

    Det skal ifølge DHF skabe udsolgte arenaer i flere byer i flere lande på samme tid.

    /ritzau/