Serena Williams vandt Australian Open med en 6-4, 6-4-sejr over Venus Williams. Dermed sætter Serena Williams rekord med 23 grand slam-titler i tenniskarrieren.
Hun overgår den tyske legende Steffi Graf, der længe har haft rekorden på 22 titler i den såkaldte åbne æra – perioden fra 1968, hvor professionelle spillere fik lov til at være med i grand slam-turneringerne.
Med finalesejren vipper Serena Williams samtidig tyske Angelique Kerber af tronen som nummer et på verdensranglisten.
Så alt gik op i en højere enhed for Serena Williams, der dog fik langt mere modstand, end mange havde ventet.
/ritzau/











