Googles moderselskab, Alphabet, kan glæde sig over, at det amerikanske selskab leverede en omsætning i det forgangne kvartal, der var knap 25 procent bedre.
Det fremgår af Alphabets regnskab, der er blevet offentliggjort torsdag.
Regnskabet viste også fremgang på toplinjen. Alligevel var det ikke nok til at leve op til analytikernes forventninger, skriver nyhedsbureauet AFP.
Selskabet reddede dog lidt af æren ved at fremvise en omsætning, der steg med 22 procent og landede på 26 milliarder kroner for kvartalet.
Googles reklameben er der, hvor Alphabet henter størstedelen af sine penge. Her steg omsætningen med 17,4 procent.
Også it-giganten Microsoft er kommet med regnskab torsdag. Selskabets bundlinje steg med 3,6 procent, hvor især efterspørgslen på servertjenesten Azure var med til at trække det samlede resultat op.
/ritzau/











