Ung dansker sikrer Twente sejr i Æresdivisionen

    Der var en danskerscoring at lune sig på fredag aften i hollandsk fodbold, da unge Joachim Andersen blev matchvinder for sin klub Twente.

    I opgøret hjemme i Æresdivisionen mod Heracles vandt Twente 1-0, og scoringen blev sat ind af danskeren.

    Med sejren nåede Twente op på 27 point på syvendepladsen i den bedste hollandske række.

    Joachim Andersen scoring faldt allerede efter ti minutter, da et perfekt indlæg endte hos danskeren, der headede Twente foran 1-0.

    Resultatet holdt kampen ud i opgøret, hvor Joachim Andersen også blev noteret for et gult kort fire minutter inde i anden halvleg.

    /ritzau/