Formodet tysk gidsel i orange dragt optræder på IS-video

    Islamisk Stat-støtter har offentliggjort en video, der angiveligt viser et tysk gidsel, der blev bortført i Filippinerne sidste år.

    En ældre tysk mand blev taget som gidsel af den islamistiske oprørsgruppe Abu Sayyaf i november.

    På videoen står tyskeren i en orange dragt i en nygravet grav, mens sortklædte og maskerede personer står bag ham. De siger noget på både arabisk og engelsk.

    De fremsiger trusler mod den tyske regering. Islamisk Stats flag står plantet i baggrunden.

    Fraktioner af Abu Sayyaf sluttede sig til Islamisk Stat i 2014.

    /ritzau/Reuters