Medie: International lufthavn i USA evakueret efter skudepisode

    En eller flere personer har affyret ni skud fredag aften dansk tid i den internationale lufthavn i Fort Lauderdale i staten Florida. Det oplyser tv-stationen CBS News og den lokale tv-station CBS Miami.

    Den lokale tv-station citerer det lokale brandvæsen for oplysningen.

    På tv-billeder kan man se større grupper af mennesker, der er blevet evakueret ud af lufthavnen.

    Ifølge nyhedsbureauet er der “op til flere” sårede, men det står ikke klart hvor mange.

    Omstændighederne for skyderiet og gerningsmandens tilstand er uklar.

    /ritzau/