YouSee-kunder kan igen se fjernsyn

    Mere end 99 procent af tv-kunderne hos YouSee har fået signalet tilbage efter et nedbrud, der har været skyld i sort skærm hos mange tv-seere landet over siden lørdag eftermiddag.

    Det oplyser YouSee i en pressemeddelelse. YouSee kan endnu ikke sige noget om årsagen til nedbruddet.

    – Det har været en hård nat, hvor alt disponibelt mandskab har været på opgaven, siger Nis Peder Kolby, kommunikationspartner i YouSee, i pressemeddelelsen.

    – Opretningen efter nedbruddet har været en kompleks operation, der har betydet, at teknikerne manuelt skulle ud på vores 33 centraler over hele landet og genstarte installationerne, tilføjer han.

    /ritzau/