Der meldes om kampe flere steder i Syrien, selv om en våbenhvile ellers trådte i kraft i fredags.
Men den er skrøbelig, viser virkeligheden ved frontzonerne.
Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, observatørgruppen med base i London, der via et net af kilder forsøger at holde snor i udviklingen i borgerkrigen, melder søndag om såvel sammenstød på jorden som om luftangreb.
Våbenhvilen er indgået mellem det syriske regime og de oprørsgrupper, der ikke er jihadister.
Det betyder, at blandt andre Islamisk Stat ikke er med i våbenhvilen, der blev forhandlet på plads med Rusland og Tyrkiet som mæglere.
Siden midnat mellem torsdag og fredag, da våbenhvilen trådte i kraft, er mindst fire civile og ni oprørere dræbt, siger observatørgruppen, der ledes af Rami Abdel Rahman.
Han siger, at luftangrebene, der foretages af Syrien og Rusland, og de øvrige kamphandlinger næppe vil få våbenhvilen til at kollapse, men han siger også, at de er brud på aftalen.
Søndag rettede det syriske regime luftangreb mod den oprørskontrollerede by Atareb samt mod Wadi Barada, et oprørskontrolleret område uden for hovedstaden Damaskus.
Her indledte regeringsstyrker og deres allierede en militær operation for lidt over en uge siden.
Lørdag aften bombarderede oprørere Fuaa og Kefraya, der er shiamuslimske, belejrede landsbyer.
Desuden meldes der om skudvekslinger mellem regimets soldater og oprørere i det østlige Ghouta nær Damaskus. Her har regeringsstyrkerne i månedsvis kæmpet for at tvinge oprørere væk.
Aftalen om våbenhvilen var oppe at vende i FN’s Sikkerhedsråd nytårsaften dansk tid. Sikkerhedsrådet hilste en resolution om våbenhvilen velkommen.
I forbindelse med våbenhvilen forsøger Rusland og Tyrkiet at få gang i en politisk proces, der skal afslutte den næsten seks år lange borgerkrig i Syrien.
De to lande prøver at etablere forhandlinger i Astana i Kasakhstan senere i denne måned.
Embedsmænd fra Rusland og Tyrkiet siger, at Astana-forhandlinger ikke skal erstatte den proces, som FN kører for at standse krigen.
Astana-forhandlingerne skal derimod ses som et supplement, hedder det.
/ritzau/AFP
