Alternativet har kun pirket til den politiske kultur

    Uanset om man mener, at den politiske kultur er fin som den er, eller at der er et skrigende behov for forandring, så står en ting klart:

    De 18 måneder, Alternativet har haft i Folketinget, har ikke budt på fuldstændigt gennemgribende forandringer i den måde, politikerne træffer beslutninger på, eller hvordan de taler til hinanden.

    En ny politisk kultur var ellers et af de højest prioriterede mål for det nydannede parti, der bragede ind i Folketinget i juni sidste år. Men den slags tager tid at ændre, lyder det fra politisk ordfører Rasmus Nordqvist.

    – Jeg synes, at vi har fået det på dagsordenen. Det er et vigtigt skridt. Men vi er langt fra nået i mål, konstaterer han.

    Halvandet år i Folketinget har på ingen måde fået Alternativet til at skifte mening, understreger han. Tværtimod har månederne på tinge bekræftet Nordqvist i, at der er hårdt brug for ny politisk kultur.

    Som eksempel nævner han, at et politisk flertal har begrænset muligheden for at tage flere uddannelser. Til trods for at ingen syntes, det var en fremragende idé, blev det vedtaget for at skaffe midler til dagpenge.

    – Der er noget i den politiske kultur, der gør, at man ikke tør gå tilbage og finde ud af at løse det sammen, siger Rasmus Nordqvist.

    Det er dog langt fra hele Folketinget, der mener, at der er noget galt med kulturen. En af dem, der har det fint med den nuværende form, er DF-politikeren Kenneth Kristensen Berth.

    – Der er som udgangspunkt en fin tone i Folketinget. Selvfølgelig kan der ryge en finke af panden i en ophedet situation. Men det ville da også være mærkeligt andet, siger han.

    Retoriker Trine Nebel ser heller ikke de helt store fingeraftryk fra Alternativet endnu. Men det tager også lang tid at ændre kulturer, påpeger hun.

    Hun hæfter sig ved, at de andre partier i høj grad lægger mærke til Alternativets facon og omgangstone.

    – Bare det at være villig til at høre på, hvad den anden egentlig har at sige, og være villig til at anerkende, at det kan jo være, at den politiske modstander har et argument – det er nyt, siger hun.

    – Og det er tiltrængt. I enhver anden af livets diskussioner ved man jo godt, at det kan være, at modparten har et argument.

    /ritzau/