Vi arbejder en halv time mindre om ugen efter finanskrisen

    Selv om det gerne skulle gå den modsatte vej, falder danskernes gennemsnitlige arbejdstid.

    Vi arbejder i gennemsnit en halv time mindre om ugen, end vi gjorde før finanskrisen, skriver Berlingske fredag.

    Den reducerede arbejdstid skyldes ifølge eksperter, at mange nye job efter finanskrisen kun er på deltid. Det trækker den gennemsnitlige arbejdstid for alle danskere ned.

    Hvis danskernes arbejdstid igen kan komme op på niveauet fra før finanskrisen, vil det øge vores samlede velstand. Herved vil bruttonationalproduktet blive øget med 36 milliarder kroner frem mod 2025.

    Det skal holdes op mod, at den nye regering i sin kommende 2025-plan vil øge vores velstand med 80 milliarder kroner frem mod 2025. Regeringen regner med en uændret gennemsnitlig arbejdstid i hele perioden.

    Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der har udarbejdet beregningerne om arbejdstiden for Berlingske.

    Erik Bjørsted, cheføkonom i AE, ser gerne, at arbejdstiden øges.

    – Den gennemsnitlige arbejdstid er kunstig lav, fordi vi stadig er mærket af finanskrisen. Her ligger også et stort potentiale i forhold til at undgå flaskehalse, siger han til Berlingske.

    Ifølge Danmarks Statistik arbejdede hver dansker i job 1490 timer om året før finanskrisen. Det tal er siden faldet til 1460 timer om året.

    Analysen fra AE går til udgangen af 2015. Kørt før jul kom nye tal fra Danmarks Statistik. Her kunne man se, at der har været en lille fremgang i arbejdstimer per beskæftiget i tredje kvartal i 2016.

    Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, påpeger, at det helt afgørende er, om det er tvungent, at flere danskere er på nedsat tid, eller om det er frivilligt.

    Hvis der er tale om et strukturelt skifte på arbejdsmarkedet, hvor flere gerne vil være på deltid, vil det stille øgede krav til reformer, påpeger han.

    – Hvis arbejdstiden permanent er lavere per dansker, så har det samme effekt, som hvis der er færre på arbejdsmarkedet. Så er der færre personer, vi kan beskatte for at få den velfærd, vi gerne vil have, siger han.

    /ritzau/