Østersøen og Baltikum er efter Ukraine-krisen blevet en vigtig brik i det storpolitiske spil mellem Nato og Rusland, lyder det fra Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.
– Ruslands mistro til Nato og den russiske risikovillighed øger risikoen for misforståelser og fejlkalkulationer.
– Og Rusland vil i de kommende år fortsat være en betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten og Danmark, siger FE-chef Lars Findsen til Berlingske fredag.
Den russiske enklave, Kaliningrad, klemt inde mellem Polen og Litauen, spiller for tiden en central rolle i det sikkerhedspolitiske spil om Baltikum og Østersøen.
Ikke mindst fordi Rusland i Kaliningrad har opsat luftforsvarsmissiler med en rækkevidde på 250 kilometer og sømålsmissiler med en rækkevidde på 600 kilometer, som også kan ramme mål på land.
Af samme grund konkluderer Forsvarets Efterretningstjeneste i tjenestens netop offentliggjorte risikovurdering af verdenssituationen set med danske briller, at “Østersøregionen er blevet et væsentligt friktionsfelt mellem Rusland og NATO”.
FE forklarer til Berlingske, at tjenesten anser Ruslands militære opbygning og modernisering i den vestlige del af landet og i Kaliningrad som et udtryk for, at Rusland vil forsøge at etablere “en slå først-mulighed” i regionen med konventionelle våben.
En strategi, som går ud på at opretholde en militær kapacitet til eksempelvis at kunne invadere et mindre land i Baltikum – uden dog nødvendigvis at gøre brug af den.
Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i russiske forhold, peger på, at russerne måske i særlig grad bruger Kaliningrad til at signalere en utilfredshed.
– Kaliningrad ligger jo klemt inde mellem Litauen og Polen, og på den måde er det et fantastisk sted at signalere den slags, siger han til Ritzau.
Seniorforskeren kalder Østersøen og Baltikum “et enormt problematisk område”.
– Det er det område, hvor vi mest tydeligt og ufortyndet kan mærke temperaturen i forhold til Rusland, siger han.
I risikovurderingen beskriver FE oprustningen som “militær signalgivning til USA og Nato om, at Rusland er klar til at håndtere den trussel, som Natos militære opbygning i Østersøregionen og Østeuropa efter Ruslands opfattelse udgør”.
/ritzau/
