Dommer fængsler mor for at bortførte lille datter

    En dommer på Bornholm har onsdag valgt at varetægtsfængsle en 44-årig kvinde in absentia for at have bortført sin toårige datter til Spanien tidligere på året.

    Når en person fængsles in absentia, betyder det, at personen ikke selv er til stede i retslokalet.

    Anklagemyndigheden formoder, at kvinden stadigvæk befinder sig i Spanien med datteren.

    Datteren skulle have været anbragt uden for hjemmet, men kvinden nåede ifølge anklagen at tage hende med til Spanien inden.

    Anklager Emilie Sommer vil ikke ind på, hvorfor pigen skulle have været anbragt, eller om der var tale om en tvangsanbringelse.

    Barnets far er ikke en del af sagen og var ikke den, der anmeldte morens flugt med barnet.

    Ifølge TV2 Bornholm har kvinden holdt sig skjult fra myndighederne siden 16. april i år.

    Kvinden er dansk statsborger.

    /ritzau/