Det gavner skatteyderne, at selskaber og fonde igen kan få dækket deres udgifter til deres sager i skatteadministrationen og ved domstolene. Så lader danskerne ikke skattesager ligge, fordi det er for dyrt.
Det siger direktør Jacob Mchangama, som er direktør for den juridiske tænketank Justitia. Han gør hvert år status over, hvordan retssikkerheden udvikler sig i Danmark.
– Når der ikke er godtgørelse af omkostninger, så risikerer man, at nogle ikke vil føre sager, fordi det ikke kan betale sig. Man kan ende med at tabe penge, selv om man vinder en sag, siger Jacob Mchangama.
– Det kan betyde, at der er al mulig forkert skattepraksis, som bliver videreført. Det kan man selvfølgelig ikke leve med.
De nye regler fremgår af regeringens “Retssikkerhedspakke II”, som genindfører refusionen. Den blev i 2009 erstattet af et fradrag for sagkyndig bistand i sager, når skatten skal fastsættes og i retssager ved domstolene.
Men regeringen svækker også danskernes retssikkerhed. Den flytter således sager om fradrag for at forbedre grundværdien fra Landsskatteretten til vurderingsankenævn uden at refundere udgifter, påpeger Jacob Mchangama.
Ved vurderingsankenævnene betaler staten ikke udgifterne, hvis sagen tabes. Det kan påvirke op til 10.000 sager, som er anlagt i den tro, at skatteyderne får godtgjort omkostningerne, forklarer han.
Omvendt styrkes danskernes retssikkerhed, fordi skatteminister Karsten Lauritzen (V) har skabt et skattekontor hos Folketingets Ombudsmand. Kontoret kan behandle skatteydernes klagesager, siger Justitias direktør.
Han finder det positivt, at skattekontoret også selv kan tage sager op og lave generelle undersøgelser af skattemyndighedernes sagsbehandling. Det indgår også i “Retssikkerhedspakke II”.
/ritzau/
