Bradley Wiggins indstiller cykelkarrieren

    Sir Bradley Wiggins har kørt sit sidste cykelløb.

    36 år gammel stopper den britiske cykelrytter sin professionelle karriere.

    Det offentliggjorde han onsdag på flere sociale medier.

    – Jeg har været så heldig at udleve en drøm og opfylde min barndoms håb om at få en karriere ud af den sport, jeg forelskede mig i som 12-årig.

    – Jeg har mødt mine idoler og kørt mod og med de bedste i 20 år.

    – Jeg har arbejdet med verdens bedste trænere og managere, og jeg altid vil være taknemmelig for deres støtte, lyder det fra Bradley Wiggins på Facebook.

    Ved sommerens OL i Rio vandt Bradley Wiggins sin ottende olympiske medalje.

    I 2012 blev han den første brite til at vinde det store etapeløb Tour de France.

    /ritzau/