Politiet kan konfiskere pas hos personer som Syrienkrigere, der kan forbydes udrejse. Men loven er uklar, viser to byretsdomme med forskelligt udfald.
Det mener Jacob Mchangama, som er direktør for den juridiske tænketank Justitia. Han gør årligt status over, hvordan retssikkerheden udvikler sig i Danmark.
– Fremmedkrigere er et ekstremt alvorligt problem. De er farligere end andre terrorister, hvis de kommer hjem og begår terrorisme. Så det er helt på sin plads, at Folketinget skrider ind, siger Justitias direktør.
I september 2015 konfiskerede Københavns Politi passet fra dansk-kurderen Joanna Palani. Det stadfæstede Københavns Byret i februar i år.
Joanna Palani kæmpede for de kurdiske militsstyrker, YPG, og Peshmerga imod Islamisk Stat (IS). Men YPG ses i sammenhæng med tyrkisk-kurdiske PKK på EU’s terrorliste.
I december 2016 blev Joanna Palani varetægtsfængslet for at have overtrådt sit udrejseforbud. Hun er senere løsladt.
– Den dansk-kurdiske kvinde Joanna Palani har sådan set kæmpet på dansk side. På landjorden har hun kæmpet mod det samme, som de danske F-16 fly ville bekæmpe fra luften, siger Jacob Mchangama.
Derimod gav Retten i Esbjerg i december 2015 passet tilbage til den 23-årige dansker “Martin”, som kæmpede med Peshmerga. Retten fandt, at han kæmpede med dansk-allierede grupper, påpeger Jacob Mchangama.
– Hvis man kæmper for Peshmerga, så er man ikke omfattet af pasloven. Loven skal ramme folk, som tog ned for at kæmpe med IS. Ikke personer som Joanna Palani, der har kæmpet med kurdiske styrker, mener han.
Spørgsmål: – Er der en modsigelse i lovteksten?
– Peshmerga er nu på en slags positivliste. Men man kunne have gjort det endnu mere klart, så det kun omfatter folk, der udgør en terrortrussel mod den danske stat, siger Jacob Mchangama.
/ritzau/
