Er jeg født i den rigtige krop?
Det spørgsmål svarer en voksende gruppe børn og unge nej til og henvender sig i stadigt større antal til kønsklinikker, fordi de vil skifte køn.
Sådan lyder det fra fagfolk i Danmark, Sverige, Finland, Storbritannien, Holland, USA og Australien i onsdagens Jyllands-Posten.
Udviklingen vækker undren flere steder, blandt andet i Sverige, hvor Louise Frisén er overlæge ved børne- og ungdomspsykiatrien på Astrid Lindgrens børnehospital i Stockholm.
Hun tager oftere og oftere imod børn, som har svært ved at få kønnet udenpå til at passe med det indeni.
I 2012 henvendte fire børn og unge sig til hospitalet, fordi de ønskede at skifte køn. I 2015 hed tallet 116, og i 2016 ventes det at ligge på 200.
– Så snart noget som helst stiger 100 procent, bør man som læge være påpasselig og bekymret, siger Frisén, som dog også kalder det “fantastisk”, hvis tallene dækker over, at transseksuelle nu får hjælp tidligere.
– Så betyder det, at vi kan tilbyde stophormoner til flere ægte transseksuelle, som ikke vil opleve deres uønskede køn udvikle sig, siger hun til Jyllands-Posten.
På Sexologisk Klinik i København, hvor der siden januar i år har været et formaliseret tilbud til børn og unge, har man allerede fået langt flere henvendelser, end man havde regnet med.
Forventningen var 50 børn og unge om året, men frem til juni i år havde man fået henvist 55. Man skønner derfor, at det årlige antal vil ligge på mellem 120 og 130.
I Storbritannien blev 97 børn og unge henvist til kønsklinikken The Tavistock and Portman i 2009/2010.
Det tal er vokset til 1419 i 2015/2016. Oftest har børnene nået puberteten, når de kontakter klinikkerne, men stadigt flere er mellem seks og otte år, og i sjældne tilfælde er børnene blot tre år.
Den hollandske børne- og ungdomspsykolog Lieke Vrouenraets, som arbejder på kønsklinikken Curium-Lumc i Leiden, nikker genkendende til det voksende antal henvisninger.
Hun påpeger, at størstedelen af de præpubertære børn, som ikke føler sig tilpas i deres kroppe, alligevel ender med at finde sig til rette med det, som naturen har udstyret dem med.
– Og det er forbundet med én af mine bekymringer, for vi ønsker ikke at gøre skade på disse børn, som kommer og er helt sikre på deres følelser, men endnu ikke er i puberteten, siger hun til Jyllands-Posten.
/ritzau/
