Danmark bør ikke kriminalisere hadprædikanter, når de ytrer sig i en kirke eller moské som led i religiøs oplæring. Et forbud afslører, at vi ikke stoler på, at vi kan løse problemet gennem vore institutioner, men må ty til straf.
Det mener Jacob Mchangama, som er direktør for den juridiske tænketank Justitia. Han gør hvert år status over, hvordan retssikkerheden udvikler sig i Danmark.
Efter TV2’s dokumentarserie “Moskeerne bag sløret” steg det politiske pres for at gribe ind mod islamistiske hadprædikanter. Derfor forbød Folketinget 14. december i år støtte til terror, drab og tvang som led i religiøs oplæring.
– Man lavede et uskønt indgreb. Man kriminaliserer ting, som er straffri for politikere, debattører og alle mulige folk på Facebook. Det rammer basalt set kun personer, når det er led i religiøs oplæring, siger Jacob Mchangama.
– En politiker må gerne gå ind for flerkoneri og revselsesret. Mens en imam eller præst risikerer straf for at sige det samme som led i religiøs oplæring.
Loven begrænser religions- og ytringsfriheden, som Grundloven ellers beskytter. Forbuddet gælder endda under private former i en Facebook-gruppe, påpeger Jacob Mchangama.
Myndighederne kan også forbyde navngivne, udenlandske hadprædikanter at rejse til Danmark, mener han.
– Det skal dæmme op for den religiøse ekstremisme, som især udgår fra islamisme. Man kan gøre det ved at forbyde friskoler. Men indrejseforbuddet og imamloven er at gå for langt efter min mening, siger Justitias direktør.
Loven anfægter nogle af de grundlæggende værdier i det danske samfund, mener Jacob Mchangama.
Lovindgrebet har mødt kritik fra Justitia, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og Landsforeningen af Forsvarsadvokater.
/ritzau/
