Helle Thomsens hollændere er klar til EM-semifinalen

    Den tidligere FC Midtjylland-træner Helle Thomsen har i øjeblikket stor succes med det hollandske håndboldlandshold under EM.

    Onsdag bookede hollænderne en plads i semifinalerne med en 29-24-sejr over Spanien.

    Med sejren er Holland sikker på at gå videre fra gruppe 1 sammen med enten Frankrig eller Tyskland.

    Selv om Helle Thomsens spillere gennem det meste af kampen var i front, så fik de spanske modstanderne lov til at hænge på.

    Trods en hollandsk føring på fem mål midtvejs i første halvleg, fik Spanien kontakt og var et par gange i front.

    Esbjerg-spilleren Estavana Polman var afgørende for hollænderne med ti scoringer.

    Holland er sikker på at vinde gruppe 1 og står i fredagens semifinale over for enten Danmark eller Rumænien. Hvem det bliver, afgøres onsdag aften fra klokken 18.30.

    Helle Thomsen var frem til i sommer cheftræner i FC Midtjylland. Efter en overraskende fyring blev hun hyret af Det Hollandske Håndboldforbund på en kontrakt til og med EM.

    /ritzau/