Coloplast har haft pengepungen fremme og opkøbt amerikanske Comfort Medical. Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Comfort Medical er et amerikansk selskab, der sælger produkter inden for stomi og katedre direkte til patienter. Selskabet opererer over hele USA og leverer blandt andet direkte til patienters hjem.
Samlet betaler Coloplast 160 millioner dollar svarende til 1,1 milliarder danske kroner for Comfort Medical.
– Overtagelsen udgør endnu et element i Coloplasts overordnede ambition om at bringe innovative produkter og services til det amerikanske marked, skriver Coloplast i meddelelsen om købet.
Comfort Medical forventes at omsætte for 270 millioner danske kroner i 2016.
/ritzau/











