Dansk Folkeparti kommer ikke til at “bakke op” om det regeringsgrundlag, Venstre, Liberal Alliance og Konservative forhandler om på Marienborg i disse dage.
DF, der skal agere støtteparti for den forventede kommende trekløverregering, står frit og vil kæmpe for sin egen politik, understreger partiformand Kristian Thulesen Dahl.
Han har lørdag været til møde på Marienborg, hvor han er blevet orienteret om forhandlingerne.
Han kalder det “god stil”, at den formentlig kommende regering har orienteret sit støtteparti. Men han vil ikke kommentere indholdet nærmere.
– Det er deres regeringsgrundlag, de sidder og grifler på.
– Vi står frit i forhold til de kommende forslag, siger Thulesen Dahl.
/ritzau/











