New Zealands civilforsvar oplyser, at en formentlig mindre tsunami har ramt den nordøstlige del af sydøen efter et kraftigt jordskælv.
– Den første bølge er måske nok ikke den største. Bølger kan fortsætte i flere timer. Bevæg jer ind i landet eller til højereliggende områder øjeblikkeligt, hedder det i meldingen fra civilforsvaret.
Ifølge det den amerikanske og den tyske geologiske tjeneste er jordskælvet målt til 7,8 og har kunnet mærkes over hele New Zealand.
/ritzau/











