Tyrkiet markerer søndag sin 100-års-fødselsdag som en post-ottomansk republik, men fejringerne forventes at blive en smule afdæmpede med krigen mellem Israel og Hamas taget i betragtning.
Præsident Recep Tayyip Erdogan ventes at stjæle rampelyset på en dag, der er fyldt med forskellige begivenheder til ære for den sekulære republiks stifter, Mustafa Kemal Atatürk.
Allerede forud for dagen har Erdogan dog med sine kommentarer om Israel tiltrukket sig opmærksomhed i både ind- og udland.
– Israel opfører sig som krigsforbryder, lød det fra Erdogan lørdag i en tale ved en propalæstinensisk demonstration i Istanbul, hvor 1,5 millioner mennesker ifølge præsidenten deltog.
Han sagde samtidig, at Hamas, der 7. oktober angreb Israel og dræbte 1400 mennesker og tog 220 gidsler med tilbage til Gaza, ikke er en terrororganisation.
Særligt er det Israels modsvar til det angreb, der har pikeret Erdogan.
Ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza har Israel dræbt mindst 8000 palæstinensere siden 7. oktober.
Israel har senest varslet, at man optrapper kampene på landjorden i Gaza, hvor den humanitære situation ifølge flere uafhængige organisationer i forvejen er kritisk.
– Israel, du er en besætter, lød det fra Erdogan lørdag, hvilket efterfølgende fik Israel til at oplyse, at man trækker hele sin diplomatiske stab ud af Tyrkiet.
Erdogan har i lang tid været en hårdnakket forsvarer af palæstinensernes rettigheder, hvilket har gjort ham til en helt i store dele af den muslimske verden.
Tyrkiet blev stiftet som et land rettet mod Vesten, der fjernede religion fra statens institutioner og forsøgte at samle sine forskellige etniske identiteter under én paraply.
Landet er blevet et stolt medlem af forsvarsalliancen Nato og en ledestjerne for demokratiske drømme i Mellemøsten.
Atatürks sociale og geopolitiske transformation af Tyrkiet og dets primært muslimske befolkning har dog skabt splittelser, der den dag i dag spiller ind i landets politiske anliggender.
Blandt andet har Erdogan brugt de splittelser i sin kamp for at tage magten fra det venstreorienterede republikanske parti, som Atatürk selv stiftede.
/ritzau/AFP
